KOBTER

“ElekTro Suiten”, en suite skrevet for to trompeter, kirkeorgel og elektronik.

KOBTER består af de to poetiske trompetister Jakob Sørensen og Peter Marott som blander trompeten med elektroniske drømmende flader. Duoen er til lejligheden udvidet med den unge organist Jonas Kjærgaard.

“Vi lever i en travl verden hvor der er behov for fordybelse. Ambitionen med denne koncert er at give publikum tid til tanke, samt bruge kirkens smukke rum og klang i en ny sammenhæng.”

Musikken er meget stemningsfuld, og selv med inddragelse af det elektroniske element, rummer den en højtidelighed og en stille alvor, der giver musikken en karakter af at høre til i et kirkerum. Musikken består af meditative forløb kombineret med melodiske fraser fra de to trompeter. Suiten egner sig både til meditationsgudstjenester og som enkeltstående koncert.

“Det var virkelig en stærk oplevelse at være til stede i Sankt Nicolai Kirke og høre det store kirkerum fyldt ud af en helt anden type lyd end sædvanligt. En smuk blanding af trompeter, beats, samples og orgel, hvor der ikke på et eneste tidspunkt var konkurrence instrumenterne imellem.”
Birgitte Gadager, Sankt Nicolai Kirke

KOBTER – ElekTro Suiten tour dates

KOBTER – ElekTro Suiten tour dates

27. okt, 2022 KOBTER - ElekTro Suiten Lille Lyngby Kirke
09. nov, 2022 KOBTER - ElekTro Suiten Bjæverskov Kirke



Tidligere koncerter

23. aug, 2022 KOBTER - ElekTro Suiten Marmorkirken København Mere info